Læring
digital og menneskelig berøring

DEN MENNESKELIGE KOMMUNE

Hvordan kan vi kommunikere med borgerne så enhver føler sig hørt, mødt og set og så folk forstår det vi siger og skriver? Hvordan kan det stadig være præcist, så retssikkerheden beskyttes? Og hvordan kan en jordnær formidling give økonomiske gevinster?

Det kan dreje sig om den mundtlige dialog mellem borgeren og medarbejderen, eller det kan dreje sig om Borgervenlige Kvalitetsstandarder, hjemmeside og pjecer. Det kan vi tage en samtale om, hvis det interesserer dig, jer eller det politiske udvalg. Der er både demokrati, faglighed og økonomi i det, når kommunen kommunikerer forståeligt og motiverende.

KURSER og TEMADAGE

Er der brug for et kursus eller en temadag om akutsygepleje, kommunikation, samarbejde, rehabilitering eller organisationsforståelse? Så kan du få det i skræddersyet udgave hos Læring&Ledelse. Vi leverer helst ikke standardvarer; -fordi vi måler kvaliteten af vore kurser og temadage på, om de bidrager til udvikling af organisationen. Læreprocesser skræddersys derfor til organisationens behov her-og-nu og i nærmeste fremtid.


Hvis I har tiden til det, så anbefaler vi normalt også, at nærmeste ledere er med i processen og indgår gensidig aftale med medarbejderen om, hvad den enkelte fokuserer på både før-, under- og efter kurset eller temadagen. Når der investeres på dén måde, så får I den største effekt i organisationen –så får I mere end bare inspiration og underholdning for deltagerne.


Jeg byder ind med 20 års erfaring i udvikling af læreprocesser på alle niveauer fra kandidat til ufaglært.

SAMARBEJDE

Gensidig gavmildhed i samarbejdet giver effektivisering, sammenhængende borgerforløb og energi hos medarbejderne. Så husk, at det du siger skal måles på, hvad den anden hører. 


Jeg designer processer og arbejdsgange, som udvikler samarbejdet i din organisation. Både mellem faggrupper, mellem organisationens dele og mellem ledelseslagene. Det kan dreje sig om samarbejde på dit eget fagområde eller det kan dreje sig om sammenhængende borgerforløb på tværs af fagområder. Først og fremmest så øver jeg sammen med medarbejderne en forståelse for, hvad gensidig gavmildhed betyder for kollegaen i den anden silo og for borgeren/brugeren/patienten/personen.


Hvis du ringer eller hvis du sender mig tre linjer om en problemstilling, så får du et bud på, hvordan samarbejdet kan forbedres i din organisation, virksomhed, afdeling eller ledelsesområde.